Til dig som forældre
Som forældre, er der intet vigtigere end at vores børn og unge trives, har det godt og kan nyde starten på livet.
Vi ønsker jo alt det bedste for dem og ikke mindst at de bliver set, hørt og mødt af andre, som det skønne menneske, de er.
Men uanset hvor meget vi gør som forældre, vil der være perioder i deres liv, hvor de føler at det hele “ramler”.
Det er en helt naturlig del af livet...også som voksen.
Disse perioder opstår som regel, når vi føler os overbelastet og vi ikke selv kan se en vej ud af det. Vi følser os fastlåst. Det hele bliver bare for meget.
Der er så mange ting, vores unge hele tiden skal forholde sig til ang skole, uddannelse, de bliver hele tiden målt og vejet på deres faglige kunnen, venner /veninder, tage stilling omkring deres fremtid, job, fritidsjob, lektier, afleveringer, deltage i familelivet….og alt muligt andet.
Jeg forstå godt, at vores unge mister pusten nogle gange.
Det er også i disse år, hvor de kæmper for at finde ud af hvem de egentlig er og finde deres “plads” og vej i livet. Hvis der oven i det, også er andre ting og oplevelser, som fylder følelsesmæssigt….ja så er det jo helt naturligt, at det bliver for meget.
Jeg har selv to “unger” på 18 og 21 år. Vi har altid haft et tæt og kærligt forhold. Selvom at vi har det, har vi selv søgt hjælp til det udefra, når de har haft en svær periode, som det mest naturlige at gøre. Det har de altid selv været åbne for og haft stor gavn af.