Om mig
Så er det vist på tide at præsentere mig selv
Jeg hedder Lisa og er 45 år gammel. Jeg bor i Sorgenfri sammen med min kæreste og min klippe gennem de sidste 10 år.
Jeg har to skønne unger. Josefine på 21 år og Magnus på 18 år. Udover dem har jeg også mine 3 bonus unger. Sååå her er gang i den.
Jeg har arbejdet med unge, siden jeg var 18 år og har altid elsket det. Det giver mig den største glæde og ikke mindst mening i mit liv.
Jeg har været pædagog i Lyngby-Tårbæk kommune i alle årene, været SSP medarbejder, været med til at starte pigeprojektet “Modstrøm” op i kommunen og efter skole reformen kom, blev jeg brugt til at skabe trivsel i klasserne i udskolingen.
Jeg har 27 års erfaring og i 2021 certificeret spirituel coach ved Dortea Uggerhøj.
Jeg har så længe jeg husker haft en stor interesse og naturlig lyst til at hjælpe unge, når de har det svært og ikke mindst med at se den store værdi de er i dem selv.
MIN EGEN HISTORIE
Hvem er jeg og hvorfor er jeg startet som selvstændig.
Jeg har så længe jeg husker, haft en passion for at hjælpe unge, som ikke trives med at finde glæde, tro og tillid til dem selv og den fremtid de ønsker at gå i møde. Tror at den stammer fra den gang, jeg selv var barn og ung.
Der skete mange ting i mit liv, fra jeg var 5 år gammel. Min far døde i en trafikulykke fra den ene dag til den anden. Vi var en dejlig kernefamilie, min mor, far , min store søster og jeg. Alt var trygt og godt…sådan som jeg husker ihvertfald. Efter min fars død, gik min mor helt ned. Hun var selvfølgelig dybt ulykkelig og i stor sorg over at have mistet hendes store kærlighed.
De efterfølgende år, var der en del der døde omkring min mor og os. Blandt andet hendes bror og 2 af hendes tætteste veninder.
Udover det, så flyttede min moster og onkel som vi var meget tætte på, til jylland. Det har været en ufattelig hård tid for hende.
Ca 2 år efter min far døde, fandt hun en ny mand. Det kunne min fars familie ikke forstå og tog derfor afstand til os. Det føltes som om alle forsvandt fra os og jeg forstod ikke hvorfor…vi var jo stadig min fars børn.
Jeg følte mig ikke tryg, med min mors nye mand
Jeg kunne slet ikke fornemme ham og han havde lange perioder hvor han “spærrede” sig inde i soveværelset og perioder hvor han drak meget. Når han blev fuld begyndte han at kører psykisk på min mor. Som voksen fandt jeg ud af at han var Maniodepressiv.
Han var ikke voldelig fysisk, men jeg kunne mærke at det bestemt ikke var rart for min mor…eller for mig og min søster.
Jeg følte, at jeg skulle passe på min mor.
Jeg var bange for at det skulle ske noget med hende, for hun var jo den eneste vi havde tilbage og jeg elskede hende ubeskriveligt højt.
Derfor var det helt naturligt for mig, at når jeg havde fri fra skole, så gik jeg altid hjem før jeg gik i fritidsklub og til fodbold. Jeg skulle hjem og fornemme om han var i godt humør og om han var fuld. Han behøvede ikke at sige noget… jeg kunne fornemme det på 100 kilometers afstand. Hvis ikke det var en god dag, så valgte jeg at blive hjemme. Jeg skulle passe på min mor. Det er aldrig noget hun har bedt om eller noget….det følte jeg bare at jeg “skulle”.
Min mor har altid sagt at vi altid kunne dele alt med hende og hun var den kærligste mor…alligevel holdte jeg meget for mig selv
Efter ca 4 år valgte hun heldigvis at gå fra ham. Det var en kæmpe lettelse for mig.
Men fra jeg var 5 til jeg var ca 12 år, gik jeg meget med alt det her alene.
Min mor havde jo meget at se til og havde det selv skidt, så jeg havde ikke lyst til at give hende flere bekymringer.
Dengang var der ikke, så meget hjælp at hente. Udover det, så var jeg nok også svær at se det på, for jeg var en glad og positiv pige og det er jeg heldigvis stadig.
Jeg havde meget ofte ondt i min mave og meget følsom. Der skulle ikke så meget til, før at jeg blev ked af det.
Jeg følte at det kørte for alle andre og at det bare var mig som have alle de her tanker og følelser…som var svært at gå med alene.
Men sandheden er jo at vi alle har hver vores historie med fra vores barndom. Det at turde at være åben omkring det og at have nogle andre på sin egen alder at dele det med og som også måske står lidt i samme situation og en voksen som kan støtte og hjælpe er SÅ værdifuldt.
Derfor er gruppeforløb også en stor del af det jeg tilbyder.
De indeholder alt det, jeg selv virkelig godt kunne ha brugt dengang. Jeg elsker gruppeforløb og har som voksen også selv søgt det, både i uddannelse og min personlige udvikling.
Jeg har altid været en person som brænder for at gøre en forskel for andre, men når jeg ser tilbage, ikke altid har været god til at hjælpe og lytte til mig selv.
Det resulterede i, at jeg gik ned med stress 3 gange på 6 år. Sidste gang var da jeg var 42 år.
Jeg fik de vildeste fysiske symptomer og sygdomme, som lægerne ikke rigtig kunne forklare. Jeg fik også almindelige symptomer, som atopisk eksem i en meget voldsom grad. Så jeg var på alverdens medicin.. men intet hjalp.
Jeg fik også irriteret tyktarm og var fuldstændig udmattet.
Jeg følte at jeg var i bobbel og kunne ikke mærke mig selv eller livet. Følte at jeg bare overlevede.
Jeg har ellers altid ELSKET livet.
Min sagsbehandler og leder begyndte at snakke om flexjob og evt førtidspension. HER vågnede jeg op. Der er på ingen måde noget galt med flexjob eller førtidspension… men jeg VILLE tilbage til livet.
Jeg vidste, at jeg blev nødt til at gøre noget andet end jeg plejede at gøre og skabe nogle nye rammer for mig selv.
Det var på tide at lytte til mig selv og sætte mig selv først.
Jeg ville gå efter den drøm, jeg har haft i mange mange år.
Nemlig at starte selvstændig, så jeg har mulighed for at hjælpe unge på den måde og med et nærvær, som jeg ved er så afgørende for at udvikle sig som menneske, men som der desværre, slet ikke er tid og plads til i mange af de offeltlige tilbud vi har.
Så det blev et farvel til mit job, solgte mit rækkehus og flyttede ind til min kæreste i hans lejlighed, sammen med vores sammenbragte 5 børn.
Jeg skulle ha ro… bare ro. Derfor var det også nødvendigt at sælge mit hus, for jeg valgte at melde mig helt ud af dagpengesystemet og A kassen som jo ellers ville give mig noget økonomi, men det var med til at stresse mig igen, for der skal man jo søge job hele tiden for at få hjælp og jeg vidste, at jeg på ingen måde havde lyst til de jobs.
Jeg ville starte mit eget.
Så ingen indtægt, men til gengæld en kæmpe befrielse i min krop. Jeg er så heldig at have en kæreste og mine store unger, som bakker mig 100 % og det var virkelig været en kæmpe hjælp og en af grundene til at det har kunne lade sig gøre.
Efter ca 3 mdr begyndte min krop helt stille og roligt at vende tilbage, et skridt ad gangen.
Jeg begyndte min egen rejse og brugte meget tid på at finde min vej tilbage til livet. Jeg tog bla. en certificeret spirituel coach uddannelse hos Dortea Uggerhøj.
Det var gennem min uddannelse og gennem min egen udvikling og rejse gennem livet, at jeg fandt frem til de tre emner som er gennemgående i alle mine forløb.
Vores tanker om os selv – hvordan vi finder ro, så vi kan lytte til vores hjerte (os selv) og ikke mindst fokus på hvad vi godt kunne tænke os mere af …og metoder til at vi kan slippe det vi ikke har brug for mere.
Idag har jeg ingen eksem og min mave fungere bedre end jeg kan huske den har gjort før.
Dog fortæller min krop heldigvis stadig, hvis jeg ikke har lyttet helt efter og presset mig selv lidt for hårdt. Så får jeg lidt udslæt i albueleddet og kan godt stadig få lidt forstoppelse. Så ved jeg at jeg liiiige skal stoppe op og lytte til mig selv.
Det har været en lang og til til tider, hård rejse gennem livet, at komme hertil hvor jeg er i dag. Men jeg ville på ingen måde, ha været foruden. For hold nu op, hvor har jeg lært meget om mig selv og i dag føler jeg mig mere fri end nogensinde før.
Det er noget af det jeg hjælper unge med, at finde frem til, i en meget tidligere alder end jeg selv fik hjælp til.
Det er ikke meningen, at vi skal gå vejen alene.